Ordbog over falkonersprog, fugle og biologi

anglo-indisk hætte #

(EN Anglo-Indian hood · DE anglo-indische Haube)

Hættetype skåret efter en skabelon, med god plads omkring øjnene og stor næbåbning. Den er en god første hætte at sy selv.

Se også: hætte (falkehætte)

Kilder: MA

ankelsko (sko med og uden slids) #

(EN slitless jesses (flying jesses))

Sko, der sidder om fuglens ankel. Sko med slids bruges, når fuglen sidder fast til drålen. Når fuglen skal flyves, skiftes til sko uden slids, så intet kan hænge fast.

Se også: sko, dråle (svirvel), aylmeri-sko

Kilder: MA

arabisk og indisk hætte #

(EN Arab hood, Indian hood)

To af de kendte hættetyper ved siden af den hollandske og den anglo-indiske. Den arabiske hætte formes ligesom den hollandske over en hætteblok og kræver stor erfaring at sy.

Læs mere: Falkehaetten et haandvaerk syet til en bestemt fugl

Se også: hætte (falkehætte), hollandsk hætte

armsvingfjer #

(EN secondaries · DE Armschwingen)

De inderste svingfjer langs underarmen. De giver især løft.

Se også: svingfjer

Kilder: CORN, BDF

asynkron klækning #

(EN asynchronous hatching · DE asynchrones Schlüpfen)

Hos mange rovfugle klækkes æggene med nogle dages mellemrum, så ungerne i et kuld har forskellig størrelse.

Se også: kuld

Kilder: CORN

at afrette #

(EN to man, to train · DE abtragen)

At træne en rovfugl op til at samarbejde med falkoneren, så den bliver tryg, kommer på kald og kan flyves på jagt. Det sker med tålmodighed og belønning.

Se også: at mande, tillid / samarbejde, indkald (at kalde fuglen ind)

Kilder: AF, ODF

at dække byttet #

(EN mantling [mant-ling] /ˈmæntlɪŋ/)

Fuglen breder vinger og hale ud over byttet eller maden for at skjule det.

Ordhistorie: Engelsk mantle kommer fra latin mantellum 'kappe' (Etymonline).

Se også: bytte / vildt

Kilder: AF, PRON

at flyve frit #

(EN free flight · DE Freiflug)

Når fuglen flyves uden line og selv vender tilbage til falkoneren.

Læs mere: Hvorfor flyver fuglene ikke vaek

Se også: line / lang line, indkald (at kalde fuglen ind)

Kilder: MA

at kröpfen (tysk) #

(EN to feed · DE kröpfen [krøp-fen] /ˈkrœpfn̩/)

Tysk falkonerord for, at fuglen selv tager føde til sig.

Se også: kro, Atzung (tysk)

Kilder: DFO, ODF, PRON

at mande #

(EN manning [mæn-ing] /ˈmænɪŋ/ · DE Abtragen [ap-traa-gen] /ˈapˌtʁaːɡn̩/)

At afrette en rovfugl: gennem rolig, daglig omgang lærer fuglen mennesker, lyde og nye omgivelser at kende og bliver tryg ved falkoneren.

Se også: at afrette, tillid / samarbejde

Kilder: AF, ODF, VDF, PRON

at ringe op #

(EN ringing up · DE Ring holen)

Når en falk stiger i cirkler for at vinde højde.

Se også: at vente kredsende

Kilder: DFO, BDF

at ruge #

(EN incubate · DE brüten)

Når forældrefuglen ligger på æggene og holder dem varme, til de klækkes.

Læs mere: Aeg livets lille mestervaerk

Se også: rugetid, æg

Kilder: CORN, NABU

at slå (på lokken) #

(EN to bind, to strike · DE binden, greifen)

Når falken griber lokken eller byttet med fødderne, siger falkoneren, at den slår (på lokken). Tysk falkonersprog siger 'binden' om falke og 'greifen' om høge og ørne.

Se også: fanger / kløer

Kilder: BDF

at springe af (bate) #

(EN bate, bating)

Når fuglen pludselig flyver af handsken eller blokken og hænger i remmene. Det er ofte et tegn på uro.

Se også: at mande

Kilder: MA, ARS

at vente kredsende #

(EN waiting on · DE Anwarten [an-var-ten] /ˈanvaʁtn̩/)

Falken venter kredsende højt over falkoneren, til vildtet letter, og slår så ned fra højden.

Se også: styrtdyk, at ringe op

Kilder: MA, DFO, PRON

Atzung (tysk) #

(EN food, rations · DE Atzung)

Tysk falkonerord for fuglens føde. 'Atzen' betyder at fodre.

Se også: at kröpfen (tysk)

Kilder: DFO, BDF

austringer #

(EN austringer [os-trin-djer] /ˈɒstrɪndʒə/)

Engelsk betegnelse for en falkoner, der flyver høge (kortvinger) frem for falke.

Se også: falkoner, kortvinger og bredvinger

Kilder: MA, PRON

aylmeri-sko #

(EN Aylmeri jesses · DE Aylmeri-Geschüh)

Moderne skosystem med en læderring (manchet) om benet og en udskiftelig rem gennem en øsken. Opkaldt efter Guy Aylmer.

Se også: sko, manchet

Kilder: MA

bad #

(EN bath · DE Badebrente)

Fuglene skal altid kunne drikke og bade. Et lavt kar med frisk vand er en vigtig del af fjerplejen.

Se også: lufteplads

Kilder: BDF, ODF

Beizjagd (tysk) #

(EN hawking · DE Beizjagd)

Tysk betegnelse for jagt med en trænet rovfugl. Ifølge Deutscher Falkenorden udviklede ordet sig fra 'Beißjagd', fordi falke dræber byttet med et bid i nakken.

Se også: falkejagt / falkoneri

Kilder: DFO

bjælde #

(EN bell · DE Bell (Schelle))

Lille klokke på ben eller hale, så falkoneren kan høre fuglen i højt græs eller i et træ.

Ordhistorie: Fra norrønt bjalla, beslægtet med engelsk bell (DDO). På tysk falkonersprog hedder bjælderne 'Bells' (DFO).

Se også: sporingsudstyr / pejling

Kilder: MA, DFO

blok #

(EN block (perch) · DE Block)

Siddeplads for falke og ørne: en polstret top på et spyd, der stikkes i jorden. Blokken skal passe til fuglens størrelse.

Ordhistorie: Fra middelnedertysk block (DDO).

Se også: bue / høgebue, langrem

Kilder: MA, ODF

bortfløjne fugle #

(EN lost bird)

Fugl, der er fløjet væk og ikke er kommet tilbage. Den eftersøges med sporingsudstyr, og en god forberedelse gør eftersøgningen lettere.

Læs mere: Hvorfor flyver fuglene ikke vaek

Se også: sporingsudstyr / pejling, bjælde

Kilder: MA

bue / høgebue #

(EN bow perch · DE Bogenreck)

Buet siddeplads med to spyd, som især bruges til høge og våger. Den skal være så høj, at halen går fri af jorden. Kaldes også bøjle.

Ordhistorie: Bue kommer fra norrønt bogi og er beslægtet med bøje (DDO).

Se også: blok

Kilder: MA

bytte / vildt #

(EN quarry, prey · DE Beute, Beizwild)

Det dyr, rovfuglen jager. I falkoneriet tages bytte i dets naturlige omgivelser.

Se også: falkejagt / falkoneri

Kilder: MA, ODF

DDT og æggeskaller #

(EN DDT, eggshell thinning · DE DDT, Eischalenverdünnung)

Sprøjtemidlet DDT gjorde æggeskallerne tynde og fik bl.a. vandrefalkebestanden til at falde i 1900-tallet.

Se også: vandrefalk, æg

Kilder: PF

dråle (svirvel) #

(EN swivel · DE Drahle [draa-le] /ˈdraːlə/)

Dobbelt drejelig metalring mellem sko og langrem. Den forhindrer remmene i at sno sig.

Se også: sko, langrem

Kilder: MA, VDF, ODF, PRON

dummy (kaninlokke) #

(EN rabbit lure, dummy · DE Balg)

Lokke formet som en hare eller kanin, som trækkes hen over jorden. Den bruges til høge, våger og ørne.

Ordhistorie: Fra engelsk dummy, af dumb 'stum' (DDO).

Se også: lokke

Kilder: BDF, DDO

dun #

(EN down · DE Daunen, Dunen)

Bløde, isolerende fjer tæt på kroppen. Rovfugleunger er først dækket af dun.

Se også: unge

Kilder: CORN, NABU

dækfjer #

(EN coverts · DE Deckfedern)

Mindre fjer, der dækker over basis af sving- og styrefjer og giver en glat, aerodynamisk overflade.

Se også: fjerdragt

Kilder: CORN, BDF

falk #

(EN falcon · DE Falke)

Fællesbetegnelse for de spidsvingede rovfugle i slægten Falco, fx vandrefalk, jagtfalk og sakerfalk. I falkoneriet hører falkene til 'langvingerne'.

Ordhistorie: Dansk falk kommer ifølge DDO fra middelnedertysk valk(e). Engelsk falcon kom via oldfransk faucon fra senlatin falco; DWDS anser lån fra senlatin som sandsynligt også for tysk Falke, men oprindelsen er ikke endeligt afklaret.

Første belæg: Tysk: oldhøjtysk falko, 800-tallet (DWDS). Engelsk: faucon, midten af 1200-tallet (Etymonline).

Læs mere: Vandrefalk falco peregrinus, Sakerfalk falco cherrug

Se også: langvinger, terts / tercel (han), vandrefalk

Kilder: AF, DWDS, DDO

falkebåre #

(EN cadge)

Stor ramme, som flere falke kan sidde på under transport og jagt. I dag findes den også i plast med kunstgræs.

Se også: blok

Kilder: MA

falkejagt / falkoneri #

(EN falconry, hawking · DE Falknerei, Beizjagd)

Jagt på vildt i dets naturlige omgivelser med en trænet rovfugl. Falkejagt er optaget på UNESCO's liste over menneskehedens immaterielle kulturarv og deles af mange lande.

Første belæg: Engelsk falconry: 1570'erne, fra fransk fauconnerie (Etymonline).

Læs mere: Da falkejagten blev til, Oernereservatet holder 5 000 aars kulturarv i live, Paa jagt uden skydevaaben

Se også: falkoner, Beizjagd (tysk)

Kilder: UNESCO, DFO, ETY

falkelokke #

(EN lure · DE Federspiel [fee-der-sjpiil] /ˈfeːdɐʃpiːl/)

Lokke med fjer eller vinger, som falken træner mod og flyver efter. På tysk hedder den Federspiel, og formen 'federspil' ses som tysk eller ældre form.

Se også: lokke

Kilder: VDF, ODF, PRON

falkoner #

(EN falconer · DE Falkner (Falknerin))

En person, der holder, træner og jager med rovfugle. Arbejdet bygger på daglig omsorg, tålmodighed og tillid mellem menneske og fugl.

Ordhistorie: Fra middelalderlatin falconarius, af latin falco 'falk' (DDO). Engelsk falconer via oldfransk fauconier; tysk Falkner fra middelhøjtysk valkenære (DWDS).

Første belæg: Engelsk: 'one who hunts with falcons' sent i 1300-tallet, som efternavn fra slutningen af 1100-tallet (Etymonline).

Læs mere: Det at vaere falkoner, At vaere falkoner et haandvaerk med vinger verden over

Se også: falkejagt / falkoneri, austringer

Kilder: AF, DWDS, DDO, ETY

falkonerknude og stopknude #

()

Falkonerknuden bruges til at binde langremmen fast, fx til blok, bue eller handske, og enhver falkoner skal kunne binde den. Stopknuden for enden af langremmen forhindrer, at remmen glider gennem drålen.

Se også: langrem, dråle (svirvel)

falkonerprøve og falkonerjagttegn #

()

I Danmark skal man bestå en prøve for at få falkonerjagttegn og må først derefter drive jagt med rovfugl.

Læs mere: Det at vaere falkoner

Se også: falkoner, falkejagt / falkoneri

fanger / kløer #

(EN talons, feet · DE Fänge, Griffe)

Rovfuglens fødder med de krumme, skarpe kløer, som den griber og holder byttet med. Falkonerer kalder kløerne fanger.

Ordhistorie: Klo kommer fra norrønt kló. Fang kommer fra middelnedertysk vangen (DDO); fanger er flertal.

Læs mere: Oernekloeer naturens ultimative grebsredskab

Se også: handske / falkonerhandske, at slå (på lokken)

Kilder: MA, VDF

fjerbusk (på hætten) #

(EN plume, topknot · DE Trosch)

Fjertoppen på en hætte. Den er både pynt og håndtag, så hætten kan tages af med én hånd.

Se også: hætte (falkehætte)

Kilder: BDF

fjerdragt #

(EN plumage · DE Gefieder)

Alle fuglens fjer tilsammen. Mange rovfugle skifter udseende fra ungfugl til voksen dragt over flere år.

Læs mere: Fra fjerdragt til stjernestoev hvor meget forstaar vi egentlig

Se også: fældning, ungfugl

Kilder: CORN, NABU

fjerreparation (imping) #

(EN imping · DE Schiften)

Reparation af en knækket sving- eller styrefjer med en tidligere fældet fjer, en tynd nål og lim.

Se også: svingfjer, styrefjer / halefjer

Kilder: ODF, ARS

flyvevægt #

(EN flying weight · DE Fluggewicht)

Den vægt, hvor fuglen er sund, stærk og motiveret til at flyve og samarbejde. Fuglen vejes dagligt, og vægten noteres i en journal.

Læs mere: Hvornaar traener i egentlig jeres fugle og hvor tit

Se også: vægt (vejning), kondition

Kilder: MA

fældning #

(EN moult (US: molt) · DE Mauser [mau-ser] /ˈmaʊ̯zɐ/)

Når fuglen skifter fjer. Rovfugle fælder én gang om året, mens ørne strækker fældningen over mindst to år. Under fældningen flyves fuglen normalt ikke, og den får ekstra god kost.

Ordhistorie: Fælde (om fjer) er afledt af roden i falde (DDO). Engelsk mews kommer fra oldfransk mue, fra muer 'fælde', af latin mutare 'skifte' (Etymonline).

Se også: mews (fældningsrum), svingfjer

Kilder: ETY, BDF, DDO, PRON

fødekæde / toprovdyr #

(EN food chain, apex predator · DE Nahrungskette, Spitzenprädator)

Rovfugle sidder højt i fødekæden og afspejler derfor naturens tilstand. Miljøgifte ophobes ofte i dem.

Læs mere: De tavse draebere i foedekaeden

Se også: rovdyr–byttedyr-forhold

Kilder: PF

genudsætning #

(EN reintroduction · DE Wiederansiedlung)

Udsætning af opdrættede fugle, hvor arten er forsvundet eller sjælden, fx vandrefalk i Nordamerika.

Læs mere: Genetablering af jagtfalken paa island

Se også: opdræt i menneskers varetægt

Kilder: PF

godbid på handsken #

(EN tidbit, reward · DE Fauststück)

Stykke kød på handsken, som fuglen kaldes ind til.

Se også: handske / falkonerhandske, indkald (at kalde fuglen ind)

Kilder: ODF

gylp / gylpbolle #

(EN cast, pellet · DE Gewölle [ge-vøl-le] /ɡəˈvœlə/)

Gylpbollen er en bold af pels, fjer og knogler, som fuglen ikke kan fordøje og derfor gylper op. Det sker typisk 12–24 timer efter et måltid, og fuglen skal have gylpet, før den vejes og flyves.

Ordhistorie: Fra nedertysk gülp eller nederlandsk gulp (DDO).

Læs mere: Myter og fakta om rovfugle

Se også: klat / klatte, kro

Kilder: AF, ODF, DDO, PRON

haggard (voksen vildfugl) #

(EN haggard [hag-erd] /ˈhæɡəd/ · DE Hagard)

Historisk falkonerbetegnelse for en voksen fugl, der har fældet i naturen. Engelsk haggard betød oprindelig 'vild' om høge.

Ordhistorie: Fra fransk hagard. Oxford English Dictionary betragter den ofte nævnte afledning af et ord for 'skov' som meget tvivlsom (Etymonline).

Første belæg: Engelsk: 1560'erne, om høge (Etymonline).

Se også: redeunge (eyass)

Kilder: JRR, ETY, BDF, PRON

halemontering #

()

Sporingsudstyr, der monteres på en af halens styrefjer. Metoden er meget brugt på falke.

Se også: sporingsudstyr / pejling, styrefjer / halefjer

handske / falkonerhandske #

(EN glove, gauntlet · DE Falknerhandschuh, Faust)

Kraftig læderhandske, som fuglen sidder på, og som beskytter mod kløerne. Fuglen bæres traditionelt på venstre hånd, så højre er fri.

Ordhistorie: Fra nedertysk hantsche eller oldsaksisk handskoh, egentlig 'håndsko' (DDO). På tysk siger falkonerer, at fuglen sidder på 'Faust' (næven).

Læs mere: Hvorfor flyver fuglene ikke vaek

Se også: fanger / kløer, sejlring (på handsken)

Kilder: MA, VDF, DDO

hollandsk hætte #

(EN Dutch hood · DE holländische Haube)

Hættetype syet af flere stykker læder og formet over en hætteblok. Typen er knyttet til de nederlandske falkonerer i Valkenswaard.

Læs mere: Falkehaetten et haandvaerk syet til en bestemt fugl

Se også: hætte (falkehætte), hætteblok

Kilder: MA

horst #

(EN eyrie (aerie) [ir-i] /ˈɪəri/ · DE Horst)

Den store rede af grene, som ørne, våger og høge bygger, ofte i høje træer. Den bruges og udbygges år efter år.

Ordhistorie: Fra tysk Horst (DDO).

Læs mere: Et sjaeldent syn i kongeoernens rede

Se også: rede

Kilder: ODF, JRR, DDO, PRON

hætte (falkehætte) #

(EN hood · DE Haube (Falkenhaube))

Læderhætte, der dækker fuglens øjne og holder den rolig under transport og i travle omgivelser. En god hætte rører ikke øjnene, og næbbet er frit.

Ordhistorie: Fra norrønt hetta, afledt af hat (DDO). Ifølge Frederik II's falkebog er hætten 'en opfindelse fra Østens folk' (Wood & Fyfe 1943).

Læs mere: Falkehaetten et haandvaerk syet til en bestemt fugl

Se også: hætteblok, anglo-indisk hætte, hollandsk hætte, fjerbusk (på hætten)

Kilder: JRR, BDF, DDO

hætteblok #

(EN hood block)

Træform i fuglens hovedfacon, som læderet til en hætte formes over.

Se også: hætte (falkehætte), hollandsk hætte

Kilder: MA

høg #

(EN hawk (goshawk, sparrowhawk) · DE Habicht, Sperber)

Rovfugle med korte, afrundede vinger og lang hale, fx duehøg og spurvehøg. De er bygget til hurtig jagt mellem træer.

Ordhistorie: Fra norrønt haukr, beslægtet med engelsk hawk (DDO).

Se også: kortvinger og bredvinger

Kilder: PF, CORN

hørelse hos ugler #

(EN asymmetrical ears · DE asymmetrische Ohren)

Mange ugler har asymmetrisk placerede ører, så de kan bestemme, hvor en lyd kommer fra, også i mørke.

Læs mere: Ugleoererne kan du finde musen i moerket

Se også: ugle

Kilder: CORN

håndsvingfjer #

(EN primaries · DE Handschwingen)

De yderste svingfjer, der sidder på 'hånden'. De giver mest fremdrift.

Se også: svingfjer

Kilder: CORN, NABU

indkald (at kalde fuglen ind) #

(EN recall, call off · DE Beireiten [bai-rai-ten] /ˈbaɪ̯ʁaɪ̯tn̩/)

Fuglen flyver til falkonerens handske eller til lokken, når den bliver kaldt. Det er grundlaget for, at fuglen kan flyve frit.

Se også: lokke, at flyve frit

Kilder: DFO, BDF, PRON

journal #

()

Daglige notater om fuglens vægt, præstationer, foder og vejr. Over tid giver journalen et godt overblik over fuglens form.

Se også: flyvevægt, vægt (vejning)

klat / klatte #

(EN mute(s) · DE Schmelz [sjmelts] /ʃmɛlt͡s/)

Fuglens afføring. Falkonere holder øje med den hver dag, fordi den viser meget om fuglens sundhed.

Se også: gylp / gylpbolle

Kilder: AF, VDF, ODF, ARS, PRON

klækning #

(EN hatching · DE Schlüpfen)

Når ungen bryder ud af ægget. Ungen bruger en lille 'æggetand' på næbbet til at hakke hul.

Se også: æg, unge

Kilder: CORN, NABU

kondition #

(EN condition · DE Kondition)

Fuglens fysiske form: muskler, udholdenhed og fedtreserver. Engelsk 'condition' kan også betyde hvor fed fuglen er.

Se også: flyvevægt

Kilder: JRR

konkurrence i reden #

(EN sibling competition · DE Geschwisterkonkurrenz)

Når ungerne i et kuld er forskellige i størrelse, får den største ofte mest føde. Hos nogle ørne kan det betyde, at kun én unge overlever.

Se også: asynkron klækning

Kilder: PF, CORN

kortvinger og bredvinger #

(EN shortwings, broadwings · DE Kurzflügel)

Kortvinger er høge som duehøg og spurvehøg. Bredvinger er våger og ørne. De jager ofte fra handsken eller fra en siddeplads.

Se også: langvinger, austringer, høg

Kilder: MA

kro #

(EN crop · DE Kropf)

Udvidelse af spiserøret, hvor føden samles, før den går videre til maven. Falkonere taler om, at fuglen 'har fyldt kroen'.

Ordhistorie: Fra middelnedertysk kroch (DDO).

Se også: at kröpfen (tysk)

Kilder: JRR, ODF

kuld #

(EN clutch (æg), brood (unger) · DE Gelege (Eier), Brut (Junge))

De æg eller unger, der lægges eller klækkes i samme yngleforsøg.

Ordhistorie: Svarer til svensk kull. Oprindelsen er uvis (DDO).

Se også: æg, unge

Kilder: CORN, NABU

kønsdimorfi #

(EN sexual dimorphism (reversed size dimorphism) · DE Geschlechtsdimorphismus)

Forskelle mellem han og hun af samme art. Hos de fleste rovfugle er hunnen større end hannen (omvendt kønsdimorfi).

Se også: terts / tercel (han)

Kilder: PF, CORN, NABU

kønsmodning #

(EN sexual maturity · DE Geschlechtsreife)

Den alder, hvor fuglen kan yngle. Store ørne bliver ofte først kønsmodne efter flere år.

Se også: ynglepar

Kilder: CORN, NABU

langrem #

(EN leash · DE Langfessel)

Rem eller line, der fastgør fuglen til blokken, buen eller handsken. Den sættes gennem drålen.

Se også: dråle (svirvel), blok, bue / høgebue

Kilder: MA, ODF

langvinger #

(EN longwings · DE Langflügel (Falken))

Falkonerbetegnelse for falke. De har lange, spidse vinger og jager typisk byttet i luften.

Se også: kortvinger og bredvinger, falk

Kilder: MA, JRR

levetid #

(EN lifespan · DE Lebensdauer)

Hvor gammel en fugl kan blive. I menneskers varetægt bliver rovfugle ofte ældre end i naturen.

Læs mere: Fuglenes alderdom

Kilder: CORN

lillevinge (alula) #

(EN alula · DE Daumenfittich)

Lille gruppe stive fjer på vingens 'tommelfinger', som hjælper fuglen med at styre luftstrømmen ved lav fart.

Se også: svingfjer

Kilder: MA, NABU

line / lang line #

(EN creance [krii-ens] /ˈkriːəns/ · DE Lockschnur)

Lang, let line på 20–30 m, som fuglen flyves i, før den er klar til at flyve frit. Ældre og internationalt ord: kreance (engelsk creance).

Se også: langrem, at flyve frit

Kilder: JRR, PRON

lokke #

(EN lure · DE Federspiel, Luder)

Attrap af læder eller et par vinger, ofte med kød på, som svinges i en snor for at kalde fuglen tilbage og træne den.

Ordhistorie: Dansk lokke svarer til norrønt lokka og tysk locken (DDO). Engelsk lure kom via oldfransk loirre fra et germansk ord for 'kalde'. Tysk Luder var jagtudtrykket for kød, man holdt frem for falken (DWDS).

Første belæg: Engelsk: lure som falkonerudtryk, begyndelsen af 1300-tallet (Etymonline). Tysk luoder i middelhøjtysk (DWDS).

Læs mere: Hvornaar traener i egentlig jeres fugle og hvor tit

Se også: falkelokke, dummy (kaninlokke)

Kilder: ETY, VDF, ODF, DWDS

lufteplads #

(EN weathering ground)

Udendørs plads, hvor fuglen sidder på blok eller bue og får frisk luft, sol og adgang til bad.

Se også: blok, bad

Kilder: MA

lydløs flugt #

(EN silent flight · DE lautloser Flug)

Uglers fjer har bløde, frynsede kanter, som dæmper lyden af vingeslagene.

Se også: ugle

Kilder: CORN

magnetisk sans #

(EN magnetoreception · DE Magnetsinn)

Mange trækfugle kan orientere sig efter Jordens magnetfelt.

Læs mere: Fuglenes magnetiske sans en naturlig gps

Se også: træk

Kilder: CORN

manchet #

(EN anklet, bracelet · DE Manschette)

Bred læderring om fuglens ben i aylmeri-systemet. Remmen sættes gennem en sejlring i manchetten.

Ordhistorie: Fra fransk manchette, diminutiv af manche 'ærme', af latin manica (DDO).

Se også: sko, aylmeri-sko

Kilder: MA, ODF

mews (fældningsrum) #

(EN mews [mjuus] /mjuːz/ · DE Falkenkammer)

Engelsk falkonerord for det rum eller den volière, hvor fuglene opholder sig, især under fældningen.

Ordhistorie: Fra oldfransk mue 'bur til høge', af muer 'fælde'. Londons 'Royal Mews' lå, hvor kongens høge blev holdt, og ordet kom senere til at betyde staldgård (Etymonline).

Første belæg: Engelsk: slutningen af 1300-tallet (Etymonline).

Se også: fældning, volière

Kilder: ETY, JRR, PRON

næb #

(EN beak, bill · DE Schnabel)

Rovfuglens krumme næb bruges til at rive føden i stykker, ikke til at slå byttet med.

Ordhistorie: Fra norrønt nef og middelnedertysk nebbe (DDO).

Læs mere: Naebbet fuglens vaerktoej vaaben og visdom

Se også: næbtand (falketand), vokshud

Kilder: CORN, NABU

næbtand (falketand) #

(EN tomial tooth · DE Falkenzahn)

Lille tandlignende hak på overnæbbet hos falke. Den hjælper falken med at dræbe byttet hurtigt med et nakkebid.

Læs mere: Naebbet fuglens vaerktoej vaaben og visdom

Se også: næb, falk

Kilder: PF, DFO

opdræt i menneskers varetægt #

(EN captive breeding · DE Nachzucht)

Planlagt opdræt af rovfugle, fx til falkoneri eller udsætningsprojekter. Peregrine Fund har opdrættet og udsat mange vandrefalke.

Læs mere: Fra aeg til falk

Se også: prægning, vandrefalk

Kilder: PF

prægning #

(EN imprinting · DE Prägung)

Tidlig, hurtig læring, hvor en ung fugl lærer, hvem den hører til. En fugl, der er præget på mennesker, opfatter mennesker som artsfæller.

Læs mere: Fra aeg til falk

Se også: redeunge (eyass), unge

Kilder: CORN, NABU

på hånden #

(EN on the fist · DE auf der Faust)

At have fuglen siddende på handsken. Hver morgen tager falkoneren fuglen på hånden og tjekker samtidig remmene.

Se også: handske / falkonerhandske

Kilder: MA, DFO

rede #

(EN nest · DE Nest)

Det sted, hvor fuglen lægger æg og opfostrer unger. Falke bygger ingen rede, men lægger æggene på en klippehylde eller i andre fugles reder.

Ordhistorie: Fra norrønt hreiðr 'fletværk' (DDO).

Læs mere: Et sjaeldent syn i kongeoernens rede

Se også: horst, at ruge

Kilder: CORN, NABU

redehylde #

()

Hylde i volieren, hvor fuglen kan lægge æg og ruge. Den bruges især til de arter, der yngler på klippehylder.

Se også: volière, rede

redeunge (eyass) #

(EN eyass (eyas) [aj-es] /ˈaɪəs/ · DE Nestling)

Falkonerbetegnelse for en fugl, der er opvokset fra redestadiet hos mennesker.

Se også: unge

Kilder: JRR, PRON

rovdyr–byttedyr-forhold #

(EN predator–prey relationship · DE Räuber-Beute-Beziehung)

Samspillet mellem jæger og bytte. Rovfugle tager ofte svage eller syge dyr og påvirker byttedyrenes bestande.

Se også: bytte / vildt, fødekæde / toprovdyr

Kilder: PF

rovfugl #

(EN bird of prey, raptor · DE Greifvogel)

Fugl, der jager andre dyr og har krumt næb og stærke fødder med kløer: ørne, våger, høge, glenter, gribbe og falke. Om ugler regnes med, afhænger af definitionen.

Læs mere: Ugler er ikke rovfugle, Rovfugle i danmark saadan kender du dem fra hinanden

Se også: ugle, falk

Kilder: PF, CORN, DFO

rugetid #

(EN incubation period · DE Brutdauer)

Tiden fra æggene ruges, til de klækkes. Den varierer mellem arterne.

Læs mere: Aeg livets lille mestervaerk

Se også: at ruge, æg

Kilder: CORN, NABU

rysteflugt #

(EN hovering · DE Rüttelflug)

Når fuglen 'står stille' i luften med hurtige vingeslag, fx tårnfalken, der spejder efter mus.

Se også: svæveflugt

Kilder: CORN, NABU

sejlring (på handsken) #

(EN glove ring)

Metalring på handsken, som langremmen kan bindes til som ekstra sikkerhed.

Se også: handske / falkonerhandske

Kilder: MA

sikkerhedsline #

()

Kort line, som fastgøres til handsken og fuglen som ekstra sikring. Den ligner sliplinen, men har et helt andet formål: fuglen må ikke kunne flyve af.

Se også: slipline, handske / falkonerhandske

sko #

(EN jesses [djes-is] /ˈdʒɛsɪz/ · DE Geschüh, Geschühriemen [ge-sjyy] /ɡəˈʃyː/)

Læderremme om fuglens ben (internationalt: jesses), som falkoneren holder fuglen ved. Når fuglen flyves frit, bruges sko uden slids, så de ikke kan hænge fast.

Ordhistorie: Engelsk jess kommer fra oldfransk jes, flertal af jet 'kast', af latin iactus 'kast' (Etymonline). Tysk Geschüh betyder egentlig 'fodtøj'.

Første belæg: Engelsk: midten af 1300-tallet (Etymonline).

Se også: manchet, dråle (svirvel), langrem, aylmeri-sko

Kilder: MA, ETY, VDF, ODF, PRON

slipline #

(EN slip line)

Kort, tynd snor gennem øskenerne i manchetterne, så falkoneren hurtigt kan slippe fuglen fra handsken ved jagt.

Se også: handske / falkonerhandske, sko

Kilder: MA

sporingsudstyr / pejling #

(EN telemetry · DE Telemetrie, Sender)

Lille radio- eller GPS-sender på fuglen. Hvis fuglen flyver langt væk, pejler falkoneren signalet med en modtager og finder den igen.

Se også: bjælde

Kilder: MA

styrefjer / halefjer #

(EN tail feathers (rectrices) · DE Steuerfedern; Stoß (falkonersprog))

Halens store fjer, som fuglen styrer og bremser med. Tysk falkonersprog kalder halen 'Stoß' eller 'Staart'.

Se også: svingfjer

Kilder: CORN, DFO

styrtdyk #

(EN stoop · DE Stoß, Sturzflug)

Falkens lodrette dyk mod byttet med foldede vinger. Vandrefalken er kendt for at være verdens hurtigste dyr i styrtdyk.

Læs mere: Styrtdyk flyv som verdens hurtigste dyr

Se også: at vente kredsende, vandrefalk

Kilder: PF, JRR

stående og stødende hund #

()

Ved jagt med fugl bruges ofte hund. En stående hund viser, hvor vildtet ligger, og giver god tid. En stødende hund jager vildtet op og passer godt til høge, der er sprintere.

Se også: falkejagt / falkoneri, kortvinger og bredvinger

svingfjer #

(EN flight feathers (remiges) · DE Schwungfedern)

De store fjer på vingen, der giver løft og fremdrift. Man skelner mellem håndsvingfjer yderst og armsvingfjer inderst.

Læs mere: Aerodynamik og flyvning

Se også: styrefjer / halefjer, fældning

Kilder: CORN, BDF

svæveflugt #

(EN soaring, gliding · DE Segelflug)

Flugt uden vingeslag, hvor fuglen udnytter opvind og termik og sparer energi.

Læs mere: Aerodynamik og flyvning

Se også: termik / termisk opvind

Kilder: CORN, NABU

tarsus / løb #

(EN tarsus · DE Lauf, Ständer (falkonersprog))

Den nederste, oftest fjerløse del af benet over tæerne. Hos falke sidder skoene og ringen her.

Se også: sko

Kilder: CORN, DFO

termik / termisk opvind #

(EN thermal · DE Thermik)

Søjler af opstigende varm luft, som især store rovfugle kan svæve i uden at slå med vingerne.

Læs mere: Termikflyvning svaev som en andeskondor

Se også: svæveflugt, træk

Kilder: CORN, NABU

territorium #

(EN territory · DE Revier)

Det område, som et par forsvarer mod artsfæller, især i yngletiden.

Ordhistorie: Fra latin territorium, af terra 'jord' (DDO).

Se også: ynglepar

Kilder: CORN, NABU

terts / tercel (han) #

(EN tiercel (tercel) [tir-sel] /ˈtɪəsəl/ · DE Terzel [ter-tsel] /ˈtɛʁt͡səl/)

Falkonerbetegnelse for hannen, der hos mange rovfugle er omkring en tredjedel mindre end hunnen. Det engelske ord tercel bruges også på dansk.

Ordhistorie: Det tyske Terzel og engelske tiercel går tilbage til latin tertia/tertius 'en tredjedel' (DFO).

Se også: kønsdimorfi, falk

Kilder: DFO, JRR, PRON

tillid / samarbejde #

(EN trust, bond · DE Vertrauen)

Grundlaget i falkoneriet: Fuglen kommer tilbage, fordi den har lært, at falkoneren er tryg og belønner den.

Læs mere: Falkoner paa rovfuglenes praemisser

Se også: at mande, indkald (at kalde fuglen ind)

Kilder: IAF, VDF

træk #

(EN migration · DE Vogelzug, Zug)

Fuglenes regelmæssige vandring mellem yngle- og overvintringsområder. Mange rovfugle trækker over land og udnytter opvinde.

Læs mere: Fuglenes magnetiske sans en naturlig gps

Se også: termik / termisk opvind

Kilder: CORN, NABU

udfarvet #

(EN adult plumage · DE Alterskleid)

En fugl i voksen fjerdragt, modsat en ungfugl i ungfugledragt.

Se også: ungfugl, fjerdragt

Kilder: MA, BDF

udflyvning #

(EN fledging · DE Ausfliegen, flügge werden)

Når ungen forlader reden og begynder at flyve. Forældrene fodrer den ofte en tid efter.

Se også: unge

Kilder: CORN, NABU

ugle #

(EN owl · DE Eule)

Nataktive eller tusmørkeaktive jægere med fremadrettede øjne, fremragende hørelse og lydløs flugt. Ugler er ikke nært beslægtede med dagrovfuglene, selvom de ligner dem.

Ordhistorie: Fra norrønt ugla (DDO).

Læs mere: Ugler er ikke rovfugle, Ugleoererne kan du finde musen i moerket

Se også: rovfugl

Kilder: CORN, PF

unge #

(EN chick, nestling · DE Küken, Nestling)

Fugl, der endnu ikke er flyvefærdig. Rovfugleunger fødes med dun og bliver fodret af forældrene.

Ordhistorie: Fra norrønt ungi, afledt af ung (DDO).

Læs mere: Fra aeg til falk

Se også: dun, redeunge (eyass), kuld

Kilder: CORN, NABU

ungfugl #

(EN juvenile, immature · DE Jungvogel)

Fugl, der kan flyve, men endnu ikke har voksen fjerdragt. Hos mange ørne tager det flere år.

Se også: fjerdragt

Kilder: CORN, NABU

vandrefalk #

(EN peregrine falcon · DE Wanderfalke)

Udbredt falk, der er kendt for sine hurtige styrtdyk. Den har klaret sig tilbage efter tilbagegang i 1900-tallet.

Læs mere: Vandrefalk falco peregrinus, Vandrefalken jordens hurtigste levende vaesen

Se også: falk, styrtdyk

Kilder: PF

videnskabeligt navn #

(EN scientific name · DE wissenschaftlicher Name)

Latinsk navn i to led (slægt og art), fx Falco peregrinus. Det er det samme på alle sprog.

Se også: falk

Kilder: CORN

vingefang #

(EN wingspan · DE Flügelspannweite)

Afstanden fra vingespids til vingespids med udstrakte vinger.

Se også: svingfjer

Kilder: CORN, NABU

vokshud #

(EN cere [siir] /sɪə/ · DE Wachshaut)

Den bare, ofte gule hud ved næbbets rod, hvor næseborene sidder.

Se også: næb

Kilder: JRR, NABU, PRON

volière #

(EN aviary · DE Voliere)

Rummelig, overdækket fuglegård, hvor fuglen kan bevæge sig frit og være i fred.

Ordhistorie: Fra fransk volière, af voler 'flyve', fra latin volare (DDO).

Se også: mews (fældningsrum), lufteplads

Kilder: DDO

vægt (vejning) #

(EN weighing, scales · DE Waage)

Daglig vejning på en præcis vægt er falkonerens vigtigste redskab til at følge fuglens form.

Se også: flyvevægt

Kilder: MA

våge #

(EN buzzard (US: hawk, fx Harris's hawk) · DE Bussard)

Bredvingede rovfugle, der ofte svæver eller sidder og spejder, fx musvåge. Harris' våge er populær i falkoneriet.

Se også: kortvinger og bredvinger

Kilder: PF, CORN

ynglepar #

(EN breeding pair · DE Brutpaar)

Han og hun, der yngler sammen. Mange store rovfugle danner par for livet.

Se også: territorium, kuld

Kilder: CORN, NABU

æg #

(EN egg · DE Ei)

Rovfugle lægger få æg ad gangen. Ægget beskytter og ernærer fosteret, til ungen klækkes.

Ordhistorie: Fra norrønt egg (DDO).

Læs mere: Aeg livets lille mestervaerk, Fra aeg til falk

Se også: at ruge, kuld

Kilder: CORN, NABU

øjne og syn #

(EN eyes, vision · DE Augen, Sehvermögen)

Rovfugle har meget skarpt syn og store øjne fremad i hovedet, som giver godt dybdesyn.

Læs mere: Rovfuglenes oejne naturens mest avancerede synsorganer, Rovfuglenes sanser

Se også: ugle

Kilder: CORN

ørn #

(EN eagle · DE Adler)

Store, kraftige rovfugle med brede vinger, fx havørn og kongeørn.

Ordhistorie: Fra norrønt örn (DDO).

Læs mere: Havoern haliaeetus albicilla, Kongeoern

Se også: horst, rovfugl

Kilder: PF, CORN